For 25-årige Majd Amoury, fra Jerusalem var det første gang hun udstilledeet værki sin hjemby. Den palæstinensiske kunstner havde kastet sin kærlighed på et trehundredår gammelt frugttræ i gården af lokalcentret Abna Alquds – Jerusalems Sønner – i den Gamle By.
”Træet har stor værdi for de lokale. Generationer har samledes her. Når kærestepar ikke kunne mødes offentligt, fordi det ikke er kulturelt accepteret, har de mødtes her. Og små drenge har siddet på grenene,” forklarede hun.
Frugttræet var femte stop på den alternative byvandring, arrangeret af det palæstinensiske galleri, Al Hoash, og Jerusalem Tourism Cluster, som er en non-profit organisation, der arbejder for at fremme turisme i Østjerusalem. Og Majd Amoury havde indhyllet træet i kulørt garn for, bogstaveligt talt, at forbinde det gamle med det nye.
Med sine forårsgrønne blade kastede træet skygge over en gruppe ældre palæstinensiske kvinder iklædt traditionelle broderede kjoler, som sad i en rundkreds og snakkede.
Jerusalem fra anderledes vinkel
Med værket ønskede Majd Amoury at lede Jerusalems palæstinensiske beboeres opmærksomhed mod glemte historiske steder og stedernes skønhed.
”En væsentlig udfordring her er, at det ikke er udbredt at interessere sig for kunst. Det er som om, folk føler, de har nok bekymringer, og kulturelle ting kommer i sidste række efter at sørge for mad, uddannelse og sikkerhed for deres børn,” sagde hun.
Maid Amourys farverige garntræ var blot ét af en række værker og forestillinger i den alternative byvandring i den Gamle By og det omkringliggende område. Under navnet ’RE/viewing Jerusalem’ og sloganet ’opdag byen fra en anderledes vinkel’ startede turen i Al Hoashs gamle bygning fra 1930’erne med buede vinduer og lysegule stenvægge. Her bød kurator, Alia Rayyan velkommen og forklarede, at hensigten med den såkaldte ’art walk’ var at gøre særligt palæstinenserne i nærmiljøet opmærksomme på områdets historiske og kulturelle skatte.
Fra Østjerusalems handelsnerve, Al Zahra gaden, vandrede deltagerne gennem eftermiddagstravle og småkaotiske veje til en lille park, Karm Al Khalili, hvor børn fra nærområdet spillede musik på spande og koste, mens spejle i træerne reflekterede dagens sidste solstråler. Selvom parken er én af meget få grønne arealer i Østjerusalem, er den ofte næsten tom efter af af at have været samlingssted for lokale kriminelle. Det er den slags fordomme, byvandringen ønsker at gøre op med.
Støttet af CKU og British Council er den alternative byvandring led i et større EU-finansieret projekt med målsætning om at øge turismen i de palæstinensiske dele af den Gamle By og Al Zahra gaden gennem aktiviteter inden for kunst og kultur.
Palæstinensisk synlighed i gadebilledet
For Alia Rayyan, handler det dog i lige så høj grad om at få områdets lokalbefolkning til igen at blive en synlig del af gadebilledet.
”Det er meget vigtigt for særligt palæstinensere i Jerusalem, fordi vi mere eller mindre er udelukket fra det offentlige rum,” sagde hun.
Opførelsen af den israelske separationsbarriere i 2002 adskilte ikke blot Jerusalem fra resten af Vestbredden, men brød også relationerne mellem byens palæstinensiske befolkning og deres landsmænd og gjorde det umuligt for de knap tre millioner palæstinensere på Vestbredden at tage del i Jerusalems kunst- og kulturliv.
Ifølge Alia Rayyan har barrieren og den politiske situation isoleret den palæstinensiske befolkning. Ikke blot geografisk, men også socialt og kulturelt.
Østjerusalem blev annekteret af Israel i 1967, og der bor i dag omkring 200.000 israelere i primært-jødiske bosættelser, der anses som ulovlige af det internationale samfund. Ifølge tal fra FN bor der i dag omkring 300.000 palæstinensere i Østjerusalem, men blot 13 procent af området er allokeret til palæstinensisk bebyggelse, hvoraf der allerede er bygget på det meste. Og blandt de områder, der er afsat til offentlige arealer, er kun en brøkdel reelt tilgængelige for palæstinenserne.
Den manglende udvikling i de palæstinensiske dele af Jerusalem samt israelske restriktioner mod lokalbefolkningen gør, at mange føler sig fremmedgjorte i deres egen by, forklarede Alia Rayyan.
Projektet er inspireret af ’rebel architecture’, en blanding af gadekunst og aktivisme, som har til hensigt at opfordre kunstnere og folk i lokalområdet til at tænke over, hvordan de med begrænsede midler kan puste liv i lokalområdet.
”Det handler om at se, hvilke materialer jeg har omkring mig, og hvad jeg kan gøre med dem under de givne forhold,” sagde hun og forklarede, at hun havde fundet masser af inspiration gennem samarbejdet med et hold af danske kunstnere fra gruppen Bureau Detours.
’Relax bazar’
De danske kunstnere havde fået til opgave at lave sidste stop på turen i hjertet af den Gamle By i det såkaldte ’Souk Al Bazar’ – Al Bazar markedet, der kan dateres tilbage til år 1187. Deres installation var inspireret af deres personlige indtryk fra arkitekturen i den Gamle By og ikke mindst gadekøkkenerne.
“Først gik vi rundt i byen og så, hvad fangede vores opmærksomhed. Der var den her syltede broccoli, som er helt pink, og dørene som er lyseblå. Og alt tager udgangspunkt i de klassiske buer, man ser rundt i byen,” fortalte Loui Salinas fra Bureau Detours.
De tykke vægge i det kølige mørke rum med hvælvede lofter lukkede støjen fra markedsgaderne ude. Den lille indendørs markedsplads har været lukket siden den første intifada i slutningen af 1980’erne, og de danske kunstnere ønskede at understrege stilheden og roen i rummet, der havde ligget i dvale i over 20 år.
”Det skal være en ’relax bazar’, hvor man kan falde tilbage og reflektere over, hvordan byen er, for den er helt kaotisk,” tilføjede en anden af Bureau Detours’ medlemmer Kim Borch
”Der er kamp om alle steder og alle rum i denne by. Der er ikke så mange steder, man kan slappe af. Jeg håber, at det bliver muligt for folk at bruge dette her rum fremover.”
Byvandringerne fortsætter frem til 13. juni, hvorefter Al Hoash galleriet planlægger nye ruter med nye udstillinger og forestillinger.
Læs hele artiklen
