23. maj 2014 | DR - P1 Morgen
Når pave Frans på søndag holder gudstjeneste på den palæstinensiske Vestbred, siger han selv, at hans besøg til 'det hellige land' er en pilgrimsrejse - og selv om han forventes at ville tale om forsoning og fred, så skal han manøvrere i et politisk minefelt. En ting er de strandede fredsforhandlinger mellem israelerne og palæstinenserne. Dertil kommer de mange religiøse grupperinger - f.eks. de kristne palæstinensere, der står mellem de jødiske israelere og de muslimske palæstinensere - og selv er i et dilemma om, hvorvidt de skal være loyale over for staten Israel og det palæstinensiske folk.
*Der bor cirka 175.000 kristne palæstinensere i Israel og i de palæstinensiske områder på Vestbredden og i Gaza.